Ferie .. ferie .. ferie

Feriesyndromet

Feriesæsonens skjulte kampe
Hvis du snart har en ferie, vil du måske kunne genkende dig selv eller dine børn i dette syndrom:
Hele familien er hjemme fra skole og arbejde i en uge. På mange måder burde man føle sig mere afslappet. Vi arbejder mindre og kan bruge timer på at dykke ned i vores yndlingsvideospil med det yngste barn. Men alligevel er rutinerne blevet ændret fuldstændigt, og som et resultat kan man let føle, at hele systemet er ude af drift. Søvnen ændres, hvilket betyder, at træthed bliver værre. Og under det hele føles der en slags indre summen af ​​rastløshed i baggrunden.
I psykiatrien oplever vi ofte, at mange får det svært i ferier. Denne forandring i hverdagens rutiner, rastløsheden og det ekstra pres ved at føle sig forkert, når vi nu blot kan bruge tiden på at hygge med hinanden, kan være udfordrende.

Hvad er feriesyndrom?
Feriesyndromet er et koncept, som opstod i 1950'erne, men som føles overraskende relevant i dag. I en artikel fra 1955 beskrev den amerikanske Dr. James Cattell feriesyndromet sådan her:
“Feriesyndromet er et udtryk, der beskriver en ret specifik reaktion hos en bestemt gruppe patienter i perioden, der begynder et par dage før Thanksgiving, fortsætter gennem julen og indtil et par dage efter den 1. januar hvert år. Det er kendetegnet ved tilstedeværelsen af ​​diffus angst, talrige regressive fænomener, herunder udtalte følelser af hjælpeløshed og øget irritabilitet, nostalgisk eller bittert tankepres om tidligere ferieoplevelser, depressiv affekt og et ønske om en magisk løsning på problemer. Denne reaktion dominerer ofte patienten gennem hele den 5-6 ugers periode, indtil julen er ovre. Patienten kan udspille nogle af disse regressive fænomener med den nærmeste familie.”
Ferieperioder kan vække uafklarede (og nogle gange ubevidste) følelser, især for dem af os med komplekse familiesituationer. Dette kan dukke op som:

Følelsesmæssig regression:At føle sig som en yngre, mere reaktiv udgave af sig selv - måske “snapper” man ad sine kære eller falder tilbage i gamle familiedynamikker.
Angst eller hjælpeløshed: En følelse af hjælpeløshed eller øget angst, eller måske en vag angst, som om man forbereder sig på noget, der ikke helt er defineret.
Bittersøde minder: Nostalgi, sorg eller endda bitterhed over tidligere ferieoplevelser, der ikke levede op til forventningerne.
Magisk tænkning: Ønske, bevidst eller ubevidst, om et "perfekt" ferieøjeblik til at “fixe” alt - en afspejling af barndommens fantasier (eller måske at leve op til plottet i de fleste feriefilm).

Afbrydelsen mellem "bør" og "føle"
Det, der gør dette særligt udfordrende, er, at disse tungere følelser ofte opstår på baggrund af, hvad samfundet betegner som "den magiske feriesæson." Der er et pres for at føle glæde, undren og forbindelse - men i stedet kan vi føle os rastløse, ophidsede eller endda melankolske.
For mange er kampen ofte denne afbrydelse mellem det, man mener, man burde opleve i ferien, kontra

man faktisk føler. Vi elsker jo alle visse aspekter af det at have ferie - duften af ​​morgenkaffen i huset, den hyggestemning, man oplever ved at gøre noget der ikke er hverdag og rutine.  Men ved siden af ​​det føler mange også en rastløshed, en lav summen af ​​uro, som ikke helt kan rystes af.

Neurodivergens og helligdage
For neurodivergente mennesker er der et ekstra lag at navigere i. Ud over de typiske udfordringer med familiedynamik og komplekse følelser kan feriesæsonen forstærke stress på måder, der føles særligt skarpe:
Rutineafbrydelse:Rutiner er ofte vores anker, og når de fjernes, kan det efterlade os næsten handlingslammede.
Sensorisk overbelastning: Feriesammenkomster eller -ferier, hvor der er mange mennesker, den uvante og ukendte støj samt de overfyldte rum kan føre til sensorisk overvældelse.
Sammenstødende behov: Det kan føles umuligt at håndtere de sensoriske eller følelsesmæssige behov hos andre i familien, mens man respekterer sine egne.
Beslutningstræthed: De endeløse valg - aktiviteter, menuer og rejseplaner - kan dræne ens funktionsreserver hurtigere end normalt.
Så selvom sæsonen måske inviterer nogle til at sætte farten ned, kan det for mange neurodivergente mennesker føles som en voldsom storm af ekstra stressfaktorer - både ubevidste og indlysende.

Men hvad stiller man så op, hvis man selv eller ens børn er neurodivergente? Min første anbefaling er denne:

• Vær blid over for dig selv og den, der har det svært, og accepter, at det er en del af symptombilledet ved neurodivergens og dermed et helt normalt reaktionsmønster - selvom det føles ubehageligt.
• Start med at erkende, at feriesæsonen kan være hård for mange mennesker. Denne enkle genkendelse kan skabe lidt plads til medfølelse for sig selv.
• Prøv at befri dig selv fra presset for at skulle føle på en bestemt måde - uanset om det er glæde, taknemmelighed eller jubel.
• Lav gode planer på forhånd for mestringsmekanismer, der støtter i stedet for at udtømme dig eller dit barn.
• Arbejd på at sætte og formulere grænser, og hjælp hinanden med at respektere de sansemæssige grænser, enhver måtte have.
• Prøv at planlægge og fastholde ankre i hverdagen, som skaber en følelse af rutine. Det kan være bestemte stå-op-tider, at fastholde hvilken morgenmad der spises i hverdagen, også i ferien (eller i det mindste give det som en mulighed), og sidst men ikke mindst:
• lave aktivitetsblokke med forudkendt omfang, så ingen overvældes af for lange aktiviteter, der kan tære på energien og forstærke den sensoriske overbelastning.

Et redskab, I kan bruge som familie, er dagsskemaet, som jeg linker til her under, hvor I på forhånd planlægger, hvad der skal ske i løbet af dagen eller måske hele ferien, så både du selv og dit barn har et fysisk visuelt billede af, hvad der kommer til at ske i løbet af perioden.
Og husk endelig, at der skal være plads til at sige nej tak til aktiviteter. Det kan være dit neurodivergente barns måde at passe på sig selv ved at sige nej til “after-ski”, “ski-skole eller den store familiekomsammen.

Håber, at alle får en god ferie og respekterer hinandens forskelligheder.